Under Ældre Sagen på Frederiksberg har der siden 2006 været etableret en studiekreds for erfarne amatørslægtsforskere. Vi har meget forskellig baggrund for vores engagement, men vi brænder alle sammen for sagen.
Studiekredsen har for øjeblikket 10 deltagere, så der er kunne godt blive en plads til 1 eller 2 mere. Det begrænsede antal deltagere skyldes lokalets kapacitet og antallet af PC´ere i Ældre Sagens EDB lokale.
Eventuelle interesserede kan med fordel kontakte undertegnede ved at kontakte Ældre Sagen på Frederiksberg.
Arbejdet i studiekredsen består først og fremmest af to ting:
- Egen slægtsforskning.
Vi arbejder med slægtsforskningsprogrammet “Brothers Keeper” og bruger i stor udstrækning internettet til at finde vores data. Så vi har alle efterhånden udviklet stort kendskab til brugen af computere til slægtsforskning. Vi tager også af og til på en lille ekskursion til relevante steder, og vi har stor glæde af at kunne hjælpe hinanden i arbejdet med arkiverne. Det hænder også, at vi får besøg af eksterne eksperter i slægtsforskning, som kan inspirere os. - Indtastning af data til Dansk Demografisk Database.
Under Dansk Data Arkiv i Odense i samarbejde med DIS Danmark har der de sidste 20 år fundet en digitalisering sted ved indtastning af de gamle arkiver. Efter indsendelse af færdige indtastninger bliver databasen hurtigt forøget med de indsendte indtastninger og bliver således større og større for hver dag. Som noget helt enestående for Danmark er databasen stillet gratis til rådighed for alle brugere. Vi har i Studiekredsen været med til at færdigindtaste Folketællingerne 1850 og 1880. Lige nu arbejder vi med Folketælling 1860. Man er også begyndt at indtaste de gamle kirkebøger, men er ikke nået så langt som med folketællingerne.
Her er nogle relevante links:
http://www.ddd.dda.dk/ Dansk demografisk Database, hvor man kan finde søgedatabaserne.
http://www.sa.dk/ao/ Statens Arkivers ArkivalierOnline med de originale kilder.
http://www.slaegtogdata.dk/ DIS Danmarks Hjemmeside.
Med venlig hilsen
Ulrik Liberoth